Tangchips

Alt det sunde, som fisk får fra tang, kan vi også selv få glæde af. Tang er rig på mineraler og naturlig umami, og mange hjemmehørende arter langs de danske kyster er spiselige. Her bruges blæretang, som er velegnet til sprøde chips.

Jo tykkere tangen er, desto længere bagetid kræver den. Krydr efter smag – chili og sesamfrø er min favorit.

Du skal bruge

  • 200 g blæretang
  • 2 spsk chiliolie
  • 1 spsk sesamfrø

Sådan gør du

  1. Høst tangen med en saks. Brug kun de yderste, friske skud.
  2. Skyl den grundigt i saltvand (2–3 %).
  3. Vend tangen i chiliolie, så den dækkes jævnt.
  4. Fordel den på bagepapir og drys med sesamfrø.
  5. Bag ved 150 °C i ca. 10–25 minutter, indtil den er helt sprød.

Bagetiden varierer afhængigt af tangens tykkelse og alder, så hold øje undervejs.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top