
Alt det gode, vi får ved at spise fisk, får fiskene fra tang. Derfor kan vi med god samvittighed også selv bruge havets grøntsager i madlavningen.
Tangmel er en enkel måde at udnytte tangens smag, mineraler og umami på.
Sådan gør du
- Saml frisk tang.
- Skyl den grundigt i saltvand (2–3 %) for at fjerne sand og smådyr. Fjern eventuelle luftblærer, hvis du bruger blæretang.
- Tør tangen i solen eller i ovnen ved 50 °C, indtil den er helt tør. Den er klar, når den knækker let.
- Mal den til mel i en morter.
Konsistens
- Ønsker du en grovere struktur, kan du bruge en grøntsagshakker.
- Vil du have et meget fint mel, kan du anvende en blender (gerne udendørs, da det støver).
Opbevaring og brug
Opbevar tangmelet i lufttætte glas et mørkt og tørt sted. Hvis det er helt tørt, kan det holde sig meget længe.
Tangmel kan bruges i alle retter, hvor du ellers ville tilsætte salt. Det er også velegnet i brød og bagværk.